Det er nu det endelige opgør går i gang

Men kan du ikke se at det er en fælde? Hvem kan man stole på? Hvem er fjender og hvem er venner? Kan man savne en far man aldrig har kendt? Og hvorfor er mor så skræmt? 

Skansespillet inviterer til audition på Skammerens Datter II – Det endelige opgør. 

Vi har brug for både mænd og kvinder, piger og drenge, og selvom det er en 2’er, så er der ikke noget der er givet på forhånd. Alle roller er åbne.

Aldersgrænsen for at søge om deltagelse er, at man er fyldt 12 år på premieren den 2. juli 2020.

Audition finder sted:

  • Fredag den 25. oktober kl. 18.00 – 22.00
  • Lørdag den 26. oktober kl. 18.00 – 22.00
  • Søndag den 27. oktober kl. 12.30 – 20.00

Kunne du tænke dig at være med, når det endelige opgør finder sted? Så skal du til tasterne. 

Tilmelding til audition skal ske på audition@skansespillet.dk. I mailen skal du oplyse navn, adresse, postnummer og by, mailadresse, telefonnummer samt alder. Tilmeldingsfristen er d. 20. oktober.

Vi glæder os

Skammer-hilsner fra
Ronny Sterlø – instruktør
Martin Kjeldgaard – kapelmester og vocalcoach
Torben Skov – koreograf
Betinna Bjeldbak – instruktørassistent

Skansespillet 2020 - Skammerens Datter 2