Skansespillets 2026 – Into the Woods
Tag med skansespillet ind i skoven, når vi byder velkommen til årets forestilling, Into The Woods på Skansen i Hals.
Glæd jer til et eventyr, hvor skæbnerne for nogle af de mest kendte eventyrfigurer flettes sammen på uventede og overraskende måder. En bager og hans kone drager ud for at bryde en forbandelse, mens Askepot, Rødhætte, Jack (ham med bønnestagen), Rapunzel og flere andre finder ud af, at ønskers opfyldelse ofte har en pris. Into the Woods er en humoristisk, rørende og tankevækkende musical, hvor eventyrene får nye nuancer, og hvor alle må spørge sig selv: Hvad sker der egentlig efter “og de levede lykkeligt til deres dages ende”?
Into The Woods er en prisbelønnet musical af musical-geniet Stephen Sondheim med tekst af James Lapine og den har nærmest fået kultstatus blandt musical elskere verden over, siden den havde urpremiere tilbage i 1986.
Forestillingen har dermed 40 års jubilæum i 2026, hvilket vi gene vil fejre med denne opsætning.
Onlinesalget lukker 3 timer før forestillingen, hvorefter vi henviser til billetvognen ved indgangen, som åbner 1 time før forestillingsstart.
Har du ikke mulighed for at printe din billet, så kan du bestille som mobilbillet, eller blot henvende dig i billetvognen ved indgangen til Skansen.
Der er ikke nummererede pladser, så kom i god tid. Der er 350 stolepladser + plads på græsplænen foran scenen, til dem, som vil helt tæt på. Af hensyn til de øvrige publikummer er det ikke tilladt at medbringe egne stole, men tag gerne en pude eller et tæppe med.
Der er toiletfaciliteter ved Skansen, dog ikke handicaptoilet. Dette forefindes på Hals Havn – et par minutters gang fra Skansen.
Vedr. Ledsagerbillet så skriv til os på info@skansespillet.dk
Bemærk at det ikke er tilladt at videofilme forestillingen og mobiltelefoner skal være slukket under selve forestillingen af hensyn til lydudstyret.
Bemærk! Købte billetter refunderes ikke.
I tilfælde af aflysning pga. kraftig regn eller sygdom i castet ombyttes billetten til en anden forestilling.
GOD FORNØJELSE

Skansespillet 2024 – The Addams Family!
Glæd dig til Skansespillets opsætning af musicalsuccessen The Addams Family! En musical om verdens skøreste familie, som elsker det mørke, elendighed og ubærlig sorg. Familiens datter, Wednesday Addams, er blevet en stor pige og [...]
Vinterforestilling 2023
Vinterforestilling 2023 Skansespillets 2 børnehold glæder sig til at underholde publikum med de 2 vinterforestillinger, som de har forberedt i løbet af efteråret. Fredag den 24. november kl. 19:00 og lørdag den 25. november [...]
Vinterforestilling 2022
Skansespillets 2 børnehold glæder sig til at underholde publikum med de 2 vinterforestillinger, som de har forberedt i løbet af efteråret. Fredag den 25. november kl. 19:00 og lørdag den 26. november kl. 13:00 [...]
