Julespillet 2017 – Skansespillets børne- og ungdomshold

Så er det lige om lidt det går løs på årets julestykke, hvor børneholdet og ungdomsholdet er klar til at vise hvad de kan på de skrå brædder.

Børneholdet: “Efter Snehvide”

Hvad skete der egentlig efter Snehvide tog afsted med sin skønne prins? Dværgenes hus er et stort rod, og der skal ryddes op, vaskes tøj, tages opvaske osv. Kan dværgene mon få dyrene til at hjælpe? Tag med os på et lille eventyr og find ud af hvad der skete efter slutningen på det kendte eventyr om Snehvide.

Ungdomsholdet: “Da Nissen kom på”

“Nummerus strictus, Kalamilejtus. Galimatias, Scrum-scrumme-rum, årh hvad står der?” Ja, trylleformularer kan være svære at udtale, men noget må der gøres når nissen ikke har fået sin grød. Kom ind og se om nissen kan få drillet familien nok til at få sin grød, eller om det går helt galt når man som gammel gårdnisse forsøger at pille ved et moderne ”Fjærnsyn”.

Det hele foregår i vores nye lokaler i Gandrup på Aalborgvej 353. Børneholdet spiller først, derefter er der en lille pause og til sidst slutter ungdomsholdet af. Vi glæder os til at skyde December måned i gang sammen med jer.

Spilletider:

Fredag d. 1. december kl. 19 (premiere)
Lørdag d. 2. december kl. 16
Søndag d. 3. december kl. 16

Skansespillet 2017 - juleplakat