Sommerspillet 2016, Atlantis

Skansespillet 2016 - ATLANTIS

Om Forestillingen

ATLANTIS går under på Hals Skanse, idet Skansespillet har fået rettighederne til at opføre den danske succesmusical ”ATLANTIS”, som nærmest er blevet kult siden urpremieren på Bellevue Teatret tilbage i 1993. Siden da har mere end end kvart million mennesker set Atlantis! Som vanligt opføres skansespillet i uge 27 og 28 på Hals Skanse, nærmere bestemt fra den 7. til 16. juli 2016.

”ATLANTIS” er en dramatisk forestilling om troskab, modgang, magt, kongemord, krig og ikke mindst kærlighed, og det bliver Skansespillets første gennemkomponerede forestilling. Det vil sige, at alle replikkerne synges, hvilket stiller store krav til skuespillerne. I en kombination af myte og eventyr fortælles historien om et samfund på magtens tinde – om et folk, der har glemt, hvor det kom fra – og om en verden, hvor svig og magtbegær overskygger de gode kvaliteter i mennesket. Hærføreren Jabbadoor vender efter en stor krig tilbage til Atlantis og ønsker at styrte kong Atlas. Han tilbeder den dæmoniske krigsgud, fluekongen Baal-Zebub, og med hjælp fra sin trofaste håndlanger, den snedige Zan-Zan, undfanger han en plan, der involverer den unge Silvan og dennes ulykkelige kærlighed til prinsesse Adalena. Kong Atlas myrdes, Jabbadoor tager magten og Silvan må flygte for sit liv. Folket støtter deres nye herre og forkaster deres gamle guder. Men guderne lader sig ikke bare forkaste uden videre og tordenen rumler i det fjerne, mens undergangen nærmer sig.

Det lyder alt sammen meget alvorligt, men bare rolig: Forestillingen er krydret med humoristiske indslag og festlige numre, der nok skal bringe smilene frem, ledsaget af storslåede optrin med både sang og dans og så byder forestillingen på nogle af de største danske musicalhits nogensinde, fx ”Den feber kaldes kærlighed” og ”Morgen på Atlantis”.

Instruktionen er ligesom sidste år lagt i hænderne på Torben Skov. Sangcoach er Johannes Rodh, som er med i instruktørgruppen for første gang. Johannes var dog en del af orkestret i både 2014 og 2015 og vil også være at finde i orkesterhuset i 2016! På den musikalske front finder vi Martin Kjeldgaard, som har været kapelmester på Skansen de seneste 7 år og som med sikker hånd nok skal styre os alle igennem forestillingen fra den første fanfare til det sidste tordenbrag. I år kommer orkestret til at bestå af 11 professionelle musikere, som nok skal få hele Hals til at genlyde af følsomme ballader, dramatiske opgør og festlige optrin.

Skansespillet 2016 - ATLANTIS

Billeder

Guderne har forladt os - Skansespillet 2016 - Atlantis

Guderne har forladt os!

Atlas - Skansespillet 2016 - Atlantis

Atlas

Livilla - Skansespillet 2016 - Atlantis

Livilla

Vi må dræbe Atlas - Skansespillet 2016 - Atlantis

Vi må dræbe Atlas!

Adalena - Skansespillet 2016 - Atlantis

Adalena

Bøn - Skansespillet 2016 - Atlantis

Jabbadoor

Miranda - Skansespillet 2016 - Atlantis

Miranda

Hil Atlantis - Skansespillet 2016 - Atlantis

Hil Atlantis!

Kroen - Skansespillet 2016 - Atlantis

Kroen!

Fra Første Sekund - Skansespillet 2016 - Atlantis

Fra Første Sekund!

Koptos - Skansespillet 2016 - Atlantis

Koptos

Kvindeterzet - Skansespillet 2016 - Atlantis

Kvindeterzet!

De sorte skyer - Skansespillet 2016 - Atlantis

De Sorte Skyer!

Flamenco - Skansespillet 2016 - Atlantis

Flamenco!

Silvan - Skansespillet 2016 - Atlantis

Silvan!

Handlingen

Første akt

Hærføreren Jabbadoor er på vej hjem fra et togt. Han har solgt sin sjæl til guden Ba’al-Zebub og har sværget, at hvis han kommer til magten vil han aldrig mere røre en kvinde.

Stormen/Pagten

I Atlantis forudsiger spåkonen Livilla, at Kong Atlas snart vil dø. Da der ikke er nogen tronarving foreslår præsterne, at datteren Adalena gifter sig med adelsmanden Sceptor. Hun nægter rasende og løber fortvivlet væk fra paladset.

Profetien 

I havnens mylder finder vi den unge Silvan, som plages af en voldsom udlængsel.

Alle andre steder

Adalena oplever, at verden uden for paladsets mure er spændende, men også farlig. Hun møder et par sofistikerede bejlere og senere Jabbadoors netop hjemvendte soldater, som forgriber sig på hende. Hun bliver dog reddet af Silvan.

Voldtægten
Silvan løber hjem og fortæller sin mor, Salene, at han er forelsket. Salene fortæller om dengang hun mødte hans far, krigeren Kelvin.

Fra første sekund

I paladset tilbyder Jabbadoor sig som tronfølger, Atlas afviser ham med den begrundelse, at han ikke har ædelt blod. Efter audiensen beslutter Jabbadoor og Zan-Zan, at Atlas skal likvideres.

Konfrontationen

Silvan og Adalena mødes igen i Ferskenlunden. De er forelskede, men Adalena røber, at hun er prinsesse og lovet væk til en anden mand.

De sorte skyer

Adalenas kammerpige, Miranda, advarer Adalena mod kærlighedens farer. Adalena er dog helt oppe at svæve efter sin skovtur med Silvan og hører ikke efter Mirandas råd.

Den feber kaldes kærlighed 

De afbrydes brat af Atlas, som ikke deler datterens begejstring. Han sender hende i stedet ud så hun kan tænke lidt over tingene.

Generationskløften

Efter stævnemødet med Adalena vil Silvan drukne sine bekymringer på en beværtning. Der møder han Zan-Zan, der øjner muligheden for et attentat mod Atlas.

Kroen

Han drikker Silvan under bordet mens han fortæller om sit liv.

Hold dig til helte

Ved den store sejrsfest hyldes Jabbadoor, som synger for på rigets nationalsang.

Hil Atlantis

Zan-Zan har inviteret Silvan med til festen. Under dansen drister Silvan sig til at kysse Adalena.

Rrokenka

Vagterne griber Silvan og fører ham til Atlas, som dømmer ham til landsforvisning. Da Atlas bliver alene erkender han, at han har mistet grebet om alt – selv sin datter. Atlantis’ skæbne vakler.

Atlas’ elegi

Silvan befries af Jabbadoor og Zan-Zan, som ophidser ham til at dræbe Atlas. Silvan sniger sig ind i Atlas’ sovekammer, men tøver med at myrde ham, da Atlas fortæller, at det i virkeligheden var Jabbadoor, der slog Kelvin ihjel. Dette overværes af Jabbadoor, som bryder ind og myrder Atlas for øjnene af Miranda, hvorefter han giver den blodige kniv i hånden på Silvan.

Mordet på Atlas

Silvan flygter gennem byens gader hjem til Salene, som giver ham faderens sværd og gemmer ham i kælderen. I paladset truer Jabbadoor Miranda til tavshed og bilder Adalena ind, at Silvan myrdede hendes far. For øjnene af den opstemte menneskemasse bliver Salene afhentet af Jabbadoor, da hun nægter at røbe hvor Silvan har skjult sig.

Flugten

Anden akt

Ved en højtidelig ceremoni sendes Atlas afsted på sin sidste rejse.

Requiem

Folket er bange og forvirrede og har brug for en stærk leder. Det naturlige valg falder på Jabbadoor.

Guderne har forbudt det

Silvan er flygtet op i bjergene. Han savner Adalena og med sin faders sværd i hånden forbereder han sin hævn over Jabbadoor.

Hvor er du nu, Adalena

Jabbadoor forfører den fortvivlede Adalena, men morgenen efter fortryder han, at han har brudt løftet til sin gud.

Bøn til Ba’al-Zebub

Miranda, der nu er forelsket i Jabbadoor, opsøger i jalousi Adalena, som hun finder i Salenes fangecelle. Det kommer til et skænderi.

Kvinde-terzet

Nu ved Adalena at Silvan er uskyldig. Hun anråber Poseidon om hjælp.

Hvis der er en hersker

Præsterne er flygtet op i bjergene, væk fra Jabbadoors nye styre. Den unge præst, Koptos, betragter vemodigt den gryende dag.

Morgen på Atlantis

De møder Silvan i Månetemplet og bliver enige om at gøre fælles sag mod Jabbadoor. Imidlertid er præsterne blevet sporet af Jabbadoors soldater, så det kommer til kamp.

Slagsmålet i Månetemplet

En af soldaterne vender hjem og fortæller Jabbadoor, at de blev besejret af Silvan. Zan-Zan får narret Adalena til at tro, at Silvan er død. Hun opsøger Salene, som ligger døende efter Jabbadoors mishandling. I hadet til Jabbadoor indser Adalena, at hun må tage sagen i egen hånd.

Vi er blinde

Jabbadoor skal giftes med Adalena, der bærer hans barn. Det skal fejres og alt imens forberedes et mægtigt erobringstogt.

Hold på Jabbadoor

Miranda er jaloux på Adalena og blander derfor en dødbringende drik i Adalenas brudekalk.

Silvan afbryder bryllups-ceremonien og kæmper mod Jabbadoor, som dog er for stærk. Adalena truer med at dræbe det ufødte barn, hvorefter Jabbadoor lader Silvan flygte med Adalena.

Duellen

Jabbadoor og folket er klar til det store erobringstogt, da gudernes straf rammer Atlantis.

Epilog

Instruktørteam

Skansespillet 2016 - Torben Skov, instruktør, musicalen Atlantis, teater

Torben R. Skov
Instruktør

Blev ramt af Skansefeberen tilbage i 1997, hvor han ved et tilfælde kom med i forestillingen “Oklahoma”. Han arbejder til daglig som regnskabschef hos Asetek Danmark A/S i Aalborg, men de kreative lyster bruges heldigvis hos Skansespillet. Torben er foreningens multimand! Kasserer, skuespiller, instruktør, scenograf og tekniker og meget andet.

Martin Kjeldgaard, kapelmester og keyboard, Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Martin Kjeldgaard
Kapelmester

Er uddannet pianist fra Nordjysk Musikkonservatorium, og arbejder til dagligt som organist og korleder ved Vodskov Kirke. Martin har været kapelmester på Skansens sommer- spil siden 2009 og er også foreningens webmaster. Martin skriver for tiden på siden egen musical med titlen “Langt ude i havet”.

Skansespillet 2016 - Johannes Rodh, korleder, musicalen Atlantis, teater

Johannes Rodh
Sangcoach

Uddannet “alt-mulig-musiker” fra Nordjysk Musik- konservatorium med hovedvægt på kor/ensembleledelse og basun. Han har sidenhen uddannet sig som organist, og arbejder til daglig ved Vesterkær Kirke i Aalborg. Johannes har spillet med i skanse-orkestret de seneste to sommerspil, og er også med i år, foruden tjansen som korleder og vocalcoach.

Skansespillet 2016 - Søren Skriver Rasmussen, Instruktørassistent, musicalen Atlantis, teater

Søren Skriver
Instruktørassistent

Havde sin skansedebut tilbage i 2009 som prinsen i Askepot og har siden været en del af Skansefamilien. Derudover har han også spillet et hav af roller på andre scener og er næstformand i Musicaliber Aalborg. Søren er til daglig lærerstuderende og arbejder på Aalborg Teater. Søren var også instruktørassistent på sidste års forestilling.

Skansespillet 2016 - Ulrik Frank, stagefight instruktør, musicalen Atlantis, teater

Ulrik Frank
Stagefight-instruktør

Efter et årti som viking på Lindholm Høje vikingespil, blev Ulrik en tilbagevendende medspiller i både Skansespillets sommer- og juleforestillinger. I år hjælper han igen med kampscenerne. Til daglig er Ulrik afdelingsleder i Vester Hassings skolefritidsord- ning.

Skansespillet 2016 - Vivian Jørgensen, sufflør, musicalen Atlantis, teater

Vivian Jørgensen
Sufflør

Er Skansens ‘Grand Old Lady’ og vores allesammens “tante”. Vivian har været aktiv i Skansespillet i 28 år siden starten i 1988 med “Annie get your gun” og har en stor del af tiden været en del af bestyrelsen. Vivian er netop gået på pension fra Forsvaret, så nu er der endnu mere tid til Skansespillet.

Betinna Bjeldbak, produktionsleder, Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Betinna Bjeldbak
Produktionsleder

Har været en del af Skansespils-familien siden 1995, hvor hun var med i “Frøken Nitouche”. Betinna har været både foran, bagved og ved siden af scenen. Hun har været skuespiller, instruktør, produktions- leder, forestillingsleder, rekvisitansvarlig og koordinator for bagscenen. Arbejder til dagligt som lærer og er formand for Musicaliber Aalborg.

Medvirkende

01 Ole Sten - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Ole Sten
Kong Atlas

Evigt-unge Ole Sten bedriver hverdagen som skolebibliotekar i Nibe. Han er efterhånden blevet fast inventar i castet til årets sommerspil, og i år har vi fornøjelsen af ham som Kong Atlas, der våger over kongeriget Atlantis. At være både konge og far er sin sag, og det får Kong Atlas i sandhed at føle, da hans datter Adalena bliver forelsket i Silvan, alt imens Jabbador og hans kumpaner udtænker store planer, om at vælte kongen.

02 Liv Grønhøj - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Liv Grønhøj
Adalena

Liv er 26 år og hendes store drøm, da hun gik til audition, var at få rollen som Adalena. En drøm gik i opfyldelse, hvilket gør, at hun ikke får ret meget tid backstage, når forestil-lingsperioden begynder. Sang fylder også meget for Liv i hverdagen, hvor hun arbejder som kirkekorssanger. Ifølge Liv, ville Adalena hverken vælge Silvan eller Jabbador, da hendes hjerte kun banker for Sceptor.

03 Birgitte Randsted - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Birgitte Randsted
Miranda

29-årige Birgitte fra Jerslev er uddannet musikterapeut, og det musikalske talent har hun ikke fra fremmede. Hun lærte allerede at synge skalaer af sin mor, før hun end havde gået sine første spæde skridt. Udbyttet af dette får vi fornøjelsen af i årets Skansespil, hvor hun spiller slavinden Miranda, hos hvem en gammel flamme pludselig atter blusser op, da Jabbador vender hjem fra togtet.

04 Christian B Jakobsen - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Christian B. Jakobsen
Silvan

Christian er 21 år, og har rollen som den unge Silvan, der bliver svimlende forelsket i Prinsesse Adalena, og som bliver en vigtig brik i Jabbador og Zanzans spil, om at få magten over Atlantis. Selv om Silvan er en helterolle, er Christian ikke bange for at indrømme, at hans virkelige helt er Batman. Når det kommer til færdigheder, er Christians helt særlige talent, at han kan jonglere.

05 Betinna Bjeldbak - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Betinna Bjeldbak
Salene

Den 37-årige lærer, Betinna er det man kan kalde en veteran på Skansespillets skrå brædder. Siden debuten som Frøken Nitouche i 1995, har hun årligt beriget Skansespillet med sit talent. Udover Skansespillet er hun også at finde hos Musicaliber, hvor hun er formand. I år har vi også glæden af Betinna som produktionsleder – en rolle hun også tidligere har påtaget sig med stor succes.

06 Jonas Ø Pedersen - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Jonas Ø. Pedersen
Jabbadoor

Den 23-årige Aalborg-genser Jonas, har rollen som folkeforføreren og kvindebedåreren, der indgår en pagt med selveste Ba’al-zebub for at få fingre i Kong Atlas’ rige. Til hverdag er Jonas dog noget mere ydmyg, og vil gerne indrømme, at han slet ikke kan danse Rrokenka. Til gengæld er han stor fan af Skansespillets kapelmester, Martin Kjeldgaard, som han gerne driller, ved at ændre på keyboardinstillingerne.

07 Thomas V Vejling - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Thomas V. Vejling
Zan-Zan, m.m.

Thomas har rollen som Jabbadors udspekulere-de, men også komiske håndlanger, Zanzan. Thomas er 22 år og studerende. Det var lysten til at stå på en scene, der i sin tid fik ham til at melde sig til audition, og nu ser han frem til at tilbringe tiden sammen med en masse dygtige skuespillere i et godt fællesskab – når han altså ikke bruger tiden på at mime backstage. Udover at være en dygtig skuespiller, skulle han efter eget udsagn også kunne kreere en fantastisk spaghetti!

08 Henrik G T Pedersen - - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Henrik G. T. Pedersen
Phønix, m.m.

29-årige Henrik bor i Ulsted med sin hund Chili, som ofte er at finde på settet. Han er pædagog, og denne evne har han tidligere haft i brug, når han har været med-instruktør på Skansespillets Juleforestillinger. Pædagogrollen er dog blevet lagt på hylden, når han i årets forestilling giver den som en af Jabbadors soldater og medsammensvorne.

09 Jakob R Vang - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Jakob R. Vang
Castor, m.m.

Jakob er en 31-årig forsker fra Aalborg, der meldte sig til audition, fordi han savnede at stå på en scene. I rollen som en af Jabbadors håndlangere, er der ingen tvivl om, at han ikke har meget til overs for Silvan! Han forventer, at han kommer til at bruge det meste af tiden backstage på at gå exercits med de andre soldater.

10 Jakob Bo Hussmann - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Jacob B. Hussmann
Jason, m.m.

Jacob er 29 år og læser til lærer. Han er ret vild med den kaffe, der serveres under prøver-ne, og elsker frisk ingefær-te. I forestil-lingen spiller han en af Jabbadors soldater, så det er intet under, at han ikke har meget til overs for Silvan. Til hverdag er det dog hans mor og morfar, der er de virkelige helte for ham.

11 Janne Munk - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Janne Munk
Livilla

29-årige Janne er efterhånden en veteran på de skrå brædder. Det er første gang hun er med i Skanseregi, men ellers har hun 10 års erfaring fra Aalborg Studenterrevy. Til hverdag studerer hun til oplevelses-designer, og har derudover en bachelor i både dansk og kultur. Denne evne til formidling bruger hun også i årets forestilling, hvor hun som den blinde Livilla, formidler sine syner og spådomme til Kong Atlas.

12 Søren S Rasmussen - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Søren S. Rasmussen
Skansespillet

Den 28-årige lærerstuderende, Søren, er ikke blot på scenen, han er også instruktørassistent på årets forestilling. Han elsker musicals og Skansespillet, og har også tidligere prøvet kræfter med Atlantis. Selv om han er mild af sind, ytrer han, at hans helt særlige talent er at råbe, omend der sjældent bliver brug for det i arbejdet med det disciplinerede cast.

13 Steen Carlsen - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Sten Carlsen
Eunyppe, m.m.

Den 58-årige guitarpædagog, Steen, holder meget af sammenholdetet på Skansespillet, og meldte sig til audition, blot for at få muligheden for at være med. Hans særlige talent er selvsagt guitar, men derudover er han også en formidabel maler, der flere år i træk har stået for udsmykningen af kulisserne med sirlige strøg fra en malerpensel.

14 Mark B Almasi - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Mark B. Almasi
Præst, m.m.

Mark er nyt medlem i Skansefamilien. Han er oprindelig fra Ungarn, men det har ikke afholdt ham fra at stille op til audition. Han blev grebet af den helt særlige skanseånd, da han overværede Skansespillets Julespil i 2015. Mark holder meget af Sigur Rós, og så er han rigtig dygtig til at bage kager. Han har rollen som en af Atlantis’ præster, der drives på flugt af Jabbador.

15 Liane G Eriksen - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Liane G. Eriksen
Slavetøs, m.m.

18-årige Liane fra Hals studerer til daglig på HF-Must, som er en teaterlinje. Hun er en formidabel tegner, og så er hun ikke bleg for, at hjælpe til med at bygge scene og tribune. Faktisk er hun så bidt af Skansespillet, at hun hjælper til hele året. Hendes favoritsang fra årets stykke er Guderne Har Forladt Os, og så hedder hendes dansklærer Lisbeth.

16 Betina Fischer - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Betina Fischer
Sirene, m.m.

Den 39-årige fysioterapeut Betina, er med i Skansespillet for anden gang og har glædet sig til årets forestilling siden sidste år. Faktisk i en sådan grad, at Atlantis soundtracket har kørt non-stop, og hendes tre dejlige børn, derfor også kan synge med på alle sangene. Hun kan ikke helt beslutte sig for, om hun skal holde med Silvan eller Jabbadoor…

17 Juline Geertsma - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Juline Geertsma
Folket

28-årige Juline er til hverdag kontorassistent, og hun er vant til at have masser af bolde i luften. Juline er nyt medlem i Skansefamilien, men er allerede faldet godt til. Det er første gang, hun står på scenen, men hun er bestemt ikke nogen begynder, når det kommer til sang. Faktisk har hun sunget i kor siden hun var bare fem år gammel.

18 Søren Gravesen - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Søren Gravesen
Præst, m.m.

Den 27-årige lærer, Søren, har faktisk aldrig sejlet et rigtigt skib. Alligevel har han rollen som kaptajn i årets forestilling og er heldigvis slet ikke bange for vand. Han forventer, at han kommer til at bruge tiden backstage på at spille Pokemon, når han altså ikke har travlt med at styre imaginære skibe.

19 Annica V Hansen - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Annica V. Hansen
Folket

Annica bor i Nørresundby og er 26 år. Hun har været med i Skansespillet siden hun var en lille pige. Faktisk siden 1998. Hun er utrolig dygtig til at hækle og har blandt andet kreeret den bold Silvan kaster bort i første akt. Hun regner også med, at en del af tiden backstage kommer til at gå med hæklerier. Annica holder rigtig meget af det fællesskab der hersker på Skansespillet, og så er Dirch Passer hendes helt.

20 Karen Hauerslev - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Karen Hauerslev
Barn, m.m.

14-årige Karen fra Hals går i 7. Klasse. Hun brænder for at spille skuespil og synge, så hun har meldt sig til Voice Junior 2016. Hun holder helt klart med Silvan, selv om det egentlig er hendes storebror, der er hendes virkelige helt. Hun kan ikke helt beslutte sig for, hvilken sang fra forestillingen, der er hendes yndlingssang, men synes både Hil Atlantis og Flugten er blandt dem.

21 Jannie Hvilsted - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Jannie Hvilsted
Sirene, m.m.

Jannie er 38 år og sygeplejerske. Hun blev ramt af Skansefeberen i 2015, og har siden været at finde både på scenen, på byggeholdet og i bestyrelsen. Til daglig bor hun i Dronninglund, men som oftest er hun at finde enten som interartist hos Karnevalskoloritterne eller ved kaffemaskinen i teaterhuset. Hendes store helt er Charles Chaplin, og så er hun ikke helt sikker på, om hun kan danse Rrokenka endnu.

22 Sven Høyer - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Sven Høuer
Paladsvagt, m.m.

38-årige Sven fra Dronninglund er iværksætter og ny mand i Skanseregi, men har tidligere stået på scenen i bl.a. Dronninglund-revyen. Sven er i fuld gang med at renovere sit nyerhvervede hus, men har heldigvis alligevel fundet tid til at være en del af castet, hvor han har rollen som paladsvagt. Sven er den stolte ejer af en traktor, som han gerne tager med på byggedagene.

23 Krestine Jakobsen - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Krestine Jakobsen
Sirene, m.m.

Krestine er 13 år og bor i Hals. Fritiden bruges bl.a. på Netflix og at være sammen med vennerne og hendes kat. Krestine har gået til forskellige former for teater og skuespil siden hun var ni år. Hendes store idol er hendes køleskab, for som hun siger: Ellers fik jeg jo ikke noget mad. Krestine regner med at bruge backstage-tiden med at hænge ud med de andre, og nok også spise lidt usunde sager.

24 Mathias K Jensen - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Mathias K. Jensen
Paladsvagt, m.m.

25-årige Mathias, eller Thisen, om man vil, kan faktisk klappe med en hånd, og så danser han, ifølge ham selv, en yndefuld Rrokenka på sin helt egen måde. Til daglig arbejder Mathias som Online Marketing Koordinator i Aalborg Lufthavn, når han altså ikke står på de skrå brædder.

25 Sandra A B Juhl - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Sandra A. B. Juhl
Krogæst, m.m.

Sandra er nyt medlem af Skansefamilien, men har tidligere stået på scenen hos Musicaliber. Hun er en dygtig danser, og viser gerne dette talent, når hun danser med karnevalsgruppen Poco Loco. I årets forestilling får vi også fornøjelsen af hendes danseevner.

26 Sofie K Kamp - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Sofie K. Kamp
Barn, m.m.

Sofie er 13 år, og så er hun helt vild med at synge. Hun synes, at det bedste ved Skansespillet er, at hun kan være sammen med vennerne. Når hun ikke står på scenen elsker hun at spille fodbold, og så synes hun, at hendes lillebror er en helt!

27 Martin T Knudsen - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Martin T. Knudsen
Præst, m.m.

Martin er 30 år og fra Aalborg. Han er stor kaffeelsker, og er altid opmærksom på, at der er kaffe nok til alle under de mange øvegange. Han har stor respekt for vand, måske derfor, at hans yndlingsnummer i Atlantis er Stormen? Martins helt særlige talent er, at han kan efterligne stort set alle dialekter, hvilket også kom til udtryk i sidste års juleforestilling, Jul i Den Gamle Købmandsgård, hvor Martin gav den som gæv fynbo.

28 Michelle Knudsen - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Michelle Knudsen
Krogæst, m.m.

Michelle er 28 år og pædagog. Hun holder rigtig meget af sammenholdet på Skansespillet, hvilket også gjorde, at hun slet ikke kunne lade være med at melde sig til audition på Atlantis. Hun forventer, at hun kommer til at bruge tiden backstage med atspise Chips og dip, hvilket vi nok ikke skal fortælle vores kære kostumier!

29 Stine Korsbro - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Stine Korsbro
Kvinde, m.m.

Stine er 27 år og arbejder som kirkesanger i Hals kirke. Det er første gang Stine er med i Skansespillet og hun er rigtig glad for at have lært ”Skanse-familien” og Atlantis at kende. Trods de svære trin og hurtige hoveddrej er ”Flugten” blevet hendes yndlingssang – og hun undskylder på forhånd, hvis hun kigger i den forkerte retning.

30 Kirstine F Lauritzen - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Kirstine F. Lauritzen
Livillas hjælper, m.m.

14-årige Kirstine fra Hals går i 7. Klasse, og bruger gerne fritiden på at være barnepige. Hun elsker at synge, hvilket var det, der fik hende til at melde sig til audition. Hun elsker kakao og Faxe Kondi, og så er hun rigtig dygtig til hula hop. Hendes mor er hendes store heltinde og forbillede, men alligevel holder hun med Silvan i årets forestilling.

31 Sofie Nielsen - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Sofie Nielsen
Sirene, m.m.

13-årige Sofie elsker at se film og serier på Netflix, og det er det, hun bruger det meste af sin fritid på, når hun ikke står på en scene. Hendes store drøm er, at blive en kendt skuespiller i USA, men indtil videre har vi heldigvis fornøjelsen af hende her i Skansespillet!

32 Mette Nørgaard - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Mette Nørgaard
Kromutter, m.m.

26-årige Mette fra Aalborg studerer til pædagog. Hun holder hverken med Silvan eller Jabbador. Til gengæld er hun ikke bange for vand, hvilket er en fordel, når hun spiller rollen som Kromutter i Atlantis, der jo er omgivet af vand. Tiden backstage regner hun med komme til at gå med at male i malebøger. Når hun altså ikke skal øve på Rrokenkaen.

33 Nanna Ottsen - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Nanna Ottsen
Sirene, m.m.

13-årige Nanna fra Gandrup holder rigtig meget af Mads Langer, og selv om det ikke er ham, der synger “Hold Dig Til Helte”, er det stadig hendes favoritsang i Atlantis. Hun bryder sig ikke særlig meget om Jabbador, og håber, at det er Silvan der i sidste ende vinder Prinsesse Adalenas hjerte.

34 Emilie Pedersen - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Emilie Pedersen
Barn, m.m.

Vandhunden Emilie på 14 år, er helt vild med sangen “Alle Andre Steder” fra forestillingen. Og så elsker hun Mangolassie. Hun holder hundrede procent med Silvan, og håber, at han vinder over den ondskabsfulde Jabbadoor. Når hun ikke står på scenen, spiller hun masser af fodbold, men finder også tid til at øve sig på Rroknkaen.

35 Berith Raunstrup - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Berith Raunstrup
Grønthandler, m.m.

41-årige Berith bliver glad i låget af at synge, og derfor kunne hun slet ikke lade være med at melde sig til audition. Faktisk holder hun så meget af at synge, at hun synger alle steder – dog aldrig i badet! Berith har et helt specielt ur, der gør, at hun altid kommer minimum en halv time for tidligt til øvning. Det er vi mange, der kunne lære noget af!

36 Eva O Rodh - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Eva O. Rodh
Barn, m.m.

14-årige Eva fra Hals/Ulsted er fuldstændig vild med Atlantis og kan slet ikke beslutte sig for, hvilken sang fra stykket, der er hendes yndlingssang. Til gengæld synger hun alle sangene fra stykket hele tiden, og så elsker hun at bruge sin energi på, at få folk til at grine!

37 Christan W Rønnest - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Christian W. Rønnest
Præst, m.m.

Christian er kun 16 år, men er efterhånden lidt af en veteran, både når det angår sommerspillet og juleforestillingen. Han går i 1.g på Dronninglund Gymnasium, og i fritiden skriver han selv på et par forestillinger og romaner. Og så skulle han være ganske ferm til at danse Rrokenka!

38 Frida T Schultz - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis
38 Frida T Schultz - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Frida T. Schultz
Sirene, m.m.

Frida er med for anden gang i Skansespillet. Hun gik til audition, fordi hun bare ikke kunne lade være. Hun bor i Nørhalne, eller som hun selv kalder det; Nørrehollywood. Hun er usædvanlig god til at danse Rrokenka, hvis hun altså selv skal sige det, og hendes helt særlige talent er, at hun kan knipse med sin ringefinger.

39 Sine Sloth - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Sine Sloth
Sirene, m.m.

Kageelskeren Sine, er 14 år og fra Dronninglund. Hun øver sig ihærdigt på Rrokenkaen, så den sidder lige i skabet til premieren. Hun er normalvis meget disciplineret og pligtopfyldende, alligevel har hun efter sigende, præsteret at komme for sent til time to gange på en dag. Hendes helt er vores sufflør Vivian, og det tror jeg bestemt ikke, at hun er ene om!

Atlantis-koret

Carsten Esbensen, Emily Skriver Sørensen, Helene Aaboe, Johanne Degn Christiansen, Lise Andersen, Louise Kjølby Kronborg, Majbritt Biegel, Nicoline Carlsen, Peter Lydholm, Rebecka Skriver Sørensen, Sarah Bruun-Petersen og Simone Yder.

39 Sine Sloth - Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Orkester

Skansespillet 2016 - ATLANTIS, Ide Bundgaard, fløjte

Ide B. Bundgaard
Fløjte

Uddannet fløjtenist fra Nordjysk Musikkonservatorium. Hun har siden 1995 assisteret i bl.a. Aalborg og Aarhus Symfoniorkester og på Aalborg teater. Hun spiller nu som freelance musiker i mange forskellige sammenhænge. Ide er snart en skanse-veteran, og har således både være med i 2013 (Oliver!) og i 2015 (Spillemand på en tagryg).

Skansespillet 2016 - ATLANTIS, Olga Carlsen, Violin

Olga Carlsen
Violin

Uddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium. hun er født og opvokset i Hviderusland. Som seks-årig begyndte hun at spille violin og har siden optrådt i mange forskellige sammenhænge. Siden Olga kom til Danmark i 2005, har hun været en aktiv deltager i Nordjyllands musikliv. Det er femte gang Olga er med i Skansespillet.

Skansespillet 2016 - ATLANTIS, Karen Marie Lyng, trompet

Karen Marie Lyng
Trompet

Uddannet klassisk trompetist og rytmisk korleder fra Nordjysk Musikkonservatorum. Hun spænder således bredt, både som udøvende musiker og som musiklærer på flere nordjyske musikskoler. Karen er ansat som trompetist og korsanger ved Vejgaard Kirke og har desuden et udstrakt virke som dirigent for en række kor og brassbands. Karen spillede med sidste år i forestillingen Spillemand på en tagryg.

Thea Zink Vriborg, Horn, Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Horn
Thea Z. Vriborg

Er lige blevet bachelor i valdhorn på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København og fortsætter på kandidatuddanelsen efter sommerferien. Det seneste år har hun studeret i Finland på Sibelius-Akademiet i Helsinki. Thea spillede også med Skansespillet i 2013 (Oliver!)

Skansespillet 2016 - ATLANTIS, Johannes Rodh, Basun

Basun, tuba og klarinet
Johannes Rodh

Uddannet “alt-mulig-musiker” fra Nordjysk Musik- konservatorium med hovedvægt på kor/ensembleledelse og basun. Han har sidenhen uddannet sig som organist, og arbejder til daglig ved Vesterkær Kirke i Aalborg. Johannes har spillet med i skanse-orkestret de seneste to sommerspil, og er også med i år, foruden tjansen som korleder og vocalcoach.

Skansespillet 2016 - ATLANTIS - Henrik Leding Skøtt, trommer

Trommer
Henrik L. Skøtt

Uddannet trommeslager fra Nordjysk Musikkonservatorium, og har været tæt på de store filmstjerner i kraft af uddannelse på Percussion Institute of Technology i Hollywood, Californien. De store teateroplevelser har dog for Henrik været ved deltagelse som trommeslager i Skansespillet i 2011 (Robin Hood), 2012 (Pinocchio) og 2014 (Jorden Rundt på 80 dage)

Skansespillet 2016 - ATLANTIS - Michael Andersen, bas

Bas
Michael Andersen

Uddannet bassist. Michael har spillet musikforestillinger på Aalborg Teater, Randers Egnsteater, Vendsyssel Egnsteater samt Nørrebro teater. Derudover underviser han i musik og arbejder som freelance musiker. Michael var med i Skansespillet i 2014 (Jorden rundt på 80 dage)

Peter Dønvang, guitar, Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Guitar
Peter Dønvang

Peter Dønvang blev uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2016. Han har de seneste mange år spillet i diverse orkestere – både lokalt og i resten af landet. Han har været medvirkende på udgivelser som havnede på både P3 og P4 såvel som udenlands bl.a. i Japan. Det er første gang, Peter er med på Skansen, men forhåbentlig ikke sidste!

Andreas Bek Mortensen, keyboard, Skansespillet 2016 - Musicalen Atlantis

Keyboards
Andreas Bek Mortensen

Er rytmisk pianist, har tidligere gået på MGK Nord. Begynder som studerende på Det Jyske Musikkonservatorium efter sommerferien. Til dagligt spiller han i en række foreskellige sammenhænge, og han har tidligere medvirket i opsætninger i bl.a. Musicaliber og Morskabsteateret. Andreas underviser desuden i klaver på Aalborg Kulturskole

Skansespillet 2016, Atlantis, Martin Kjeldgaard, keyboards/kapelmester

Keyboards
Martin Kjeldgaard

Er uddannet pianist fra Nordjysk Musikkonservatorium, og arbejder til dagligt som organist og korleder ved Vodskov Kirke. Martin har været kapelmester på Skansens sommer- spil siden 2009 og er også foreningens webmaster. Martin skriver for tiden på siden egen musical med titlen “Langt ude i havet”.

Bag Scenen

Kostumeansvarlig
Stine Jannerup

Systue
Stine Jannerup, Britta Kjeldgaard, Connie Yder, Anni Jensen, Liane Gjerlev Eriksen m. fl.

Design af kroner og hårpynt
Mette Valbak og Peter Bonnén

Hår og Makeup
Søren Skriver Rasmussen og Peter Bonnén

Rekvisitansvarlig
Cecilie Norvin og Annica V. Hansen

Rekvisitter
Cecilie Norvin, Annica V. Hansen, Vivian Jørgensen og hele castet

Scene- og kulisseansvarlige
Tommy Yder, Bo Yder, Christine Yder, Torben Skov

Malere
Steen Carlsen, Nicoline Carlsen og Liane G. Eriksen

Scene- og kulissebygning/maling mm.
Tommy Yder, Bo Yder, Christine Yder, Asbjørn Sloth Jensen, Lars Knudsen, Jacob Valbak, Thomas W. Pedersen, Torben Skov, Nicoline Carlsen, John Jensen, Torben Lynnerup og hele castet

Lyddesign og afvikling
Mads Kart Sørensen

Lydudstyr
Michael Jonassen og Søren Lyd

Forestillingsledere
Cecilie Norvin, Caroline Ramskov, Anne Moe

PR
Flemming Pedersen, Martin Kjeldgaard, Mathias K. Jensen, Jan Norvin, Torben R. Skov, Jannie Hvilted, m. .

Annoncer og sponsorer
Flemming Pedersen og Jan Norvin

Plakat, grafik & programdesign
Maria Emilie Trend

Fotograf
Jens Bang, Aalborg Reklamefoto

Billetsalg, boder, kontrollører, voldvagter
Britta Kjeldgaard, Jette Pedersen, Flemming Pedersen, Torben Lynnerup, Gitte Lynnerup, Anni Jensen, John Jensen, Vibeke Norvin, Jan Norvin, Rosemarie Grøn, Carsten Lunøe, Karin Johansen, Emma Johansen, Charlotte Jensen, Ea Kibsgaard, Martin Kibsgaard, Lene Voldby Madsen, Laura Voldby Madsen, Janne Højen, Lars Engelbrecht Rohde, Morten Graulund Thorsen Pedersen, Mette Olesen, Laura Olesen, Kirsten Eriksen, Janik Eriksen, Christina Maagaard Andersen, Lisbeth Mikkelsen, Tommy Yder, Lise Lauridsen, Jess Lauritzen, Jørgen Andersen, Anne Hangstrup, Corna Christensen, Lisa Guldbæk Hauerslev, Susanne Skov, Jeanette Thierry Schultz, Michael Schulz, Rasmus Stig Jensen, Erik Christensen, Hanne Christensen, Morten Sloth, Tove Sloth, Tanja Lauritzen, Marianne Carlsen, Kirsten Andersen, Caroline Ramskov, Stine Korsbro, Berith Raunstrup, Mark Benedik Almási, Jesper Kamp, Klaus Nielsen, Helene Rønnest m. fl.

Backstage
Tanja Friholt Lauritzen, Helene Rønnest, Anne Sofie Thomsen, Constance Holm, Marianne Duus, Anne Pernille Moe, Cecilie Norvin, Caroline Ramskov

Nattevagter
Anne Moe, Berith Raunstrup, Betinna Bjeldbak, Britta Kjeldgaard, Caroline Ramskov, Cecilie Schou Norvin, Christian Bager, Jacob Hussmann, Jakob Vang, Janne Munk, Jannie Hvilsted, Jess Lauritzen, Liv Grønhøj, Mark Almasi, Martin Kjeldgaard, Martin Knudsen, Mathias Kjær Jensen, Mette Nørgaard, Michelle Knudsen, Sven Høyer, Søren Gravesen, Søren Skriver, Tanja Lauritzen, Thomas Vejling, Torben Skov, Ulrik Frank, Thomas Vejling

Bestyrelsen
Jannie Hvilsted, Vivian Jørgensen, Torben R. Skov, Mathias K. Jensen, Steen Carlsen, Betina Fischer, Cecilie Norvin, Susanne R. Skov

Publikum skrev

Holger Høst (tidligere kulturkonsulent ved Aalborg Kommune): Tak for i torsdags og for en meget vellykket forestilling. Karaktererne var velbesatte, og de var alle godt syngende – både i de store som de mindre roller – ingen nævnt og derfor ingen glemt. Jeg var især benovet over den meget tydelige tekstudtale i sangene, hvor man kunne forstå hvert eneste ord. Det er langtfra altid tilfældet selv ved professionelle musicalopsætninger. Scenografien som altid hos jer velfungerende. Jeg var lidt spændt på, hvordan I ville få Atlantis til at synke i havet, men også det lykkedes. De store masseoptrin var også velfungerende, og koret var med til at understøtte forestillingen musikalsk, ligesom det er godt, at orkestret vokser og vokser. Altså alt i alt meget vellykket, og jeg forsøger, at få flere til at tage til Hals, det har I fortjent. Mange hilsener Holger

Erik og Hanne Schou Christensen: Efter en forrygende aften, hvor vi oplevede generalprøven må jeg bare sætte mig til tasterne og på egne og min mands vegne takke jer alle for en aften af de virkelige “goe”- vi var HØJE, da vi tog hjem – både af glæde over oplevelsen – men mest over forløsningen af jer alle – med det høje niveau, som “Skansens Skuespillere” leverede. Stykket har faktisk ligget i mit baghoved hele natten – for vi var begge enige om, at I formåede at løfte den svære arv efter Bellevue og Østre Gasværk. Vi har set Atlantis opført før og aldrig før har vi oplevet den vekslen mellem drama og lystspil -som jeres udgave havde. Der var ikke et tidspukt, hvor vi tænke: “Her slår amatørismen igennem” – der var et flow/en dramatik /god sang fra kor og solister, der hele tiden pirrede opmærksomheden og fantasien. Martin Kjeldgaard fik alle musikere/solister og kor til at yde deres bedste. Tak. En så gennemkomponeret udgave kræver viden og teknik og den var til stede. Det er måske forkert at vælge ud blandt solisterne – men vi gør det alligevel -for vi synes, at disse fortjener denne ros. Især har vi med glæde fulgt den udvikling, som Jonas Ø. Pedersen /Søren Skriver og Ole Sten har undergået – der er stort potentiale hos dem alle til mere – både dramatisk og sangligt. Sangen mellem Adalena /Miranda og Salena gav gåsehud- det kunne ikke gøres bedre – for gav udtryk for , at den gjalt “liv og død” for dem. Stor ros til Liv/ Birgitte og Bettinna. Thomas V. Vejlings spil, der vekslede mellem snuhed /enfold og farlighed var fint forløst. Kostumerne fortjener også omtale -for de var et kapitel for sig – der var tænkt over karakterne hos personerne samt over sammenhængen/handlingen og de var smukke og meget effektfulde – vi er sikre på, at Sirener i Atlantis kun kan se så farlige og yndefulde ud -som de gjorde med deres søgrønne parykker og hvide gevandter. Kongefamiliens klæder udtrykte ophøjethed og den lilla farve hos præsterne afklaring og højtidlighed – og borgernes viste med de grå farver tristhed og opløsning, som udslag af deres troløse og uafklarede situation ovenpå magtbegær /undertrykkelse. Den sorte farve hos Jabbador og hans “menighed” viste død og ødelæggelse. Hvis vi var avisanmeldere på Nordjyske -så ville vi idag skrive: Skansen tog den svære kamp og de vandt !!! Gak ind og se: Atlantis – det kan kun gå for langsomt med få en oplevelse udover det vanlige. Den er smuk /spændende og forrygende sunget og spillet – så absolut professionel!!! Her er amatørismen DØD!!!

Inge Krogh Larsen (Visit Aalborg/Infocenter Hals): 1000 tak for en dejlig oplevelse i aften til Generalprøven på årets Skansespil. Som altid en fantastisk aften og sikke en forestilling, smukt smukt smukt og I overgår jer selv endnu engang. TAK

Stine O. Jensen: Vi så også forestillingen i dag ? og må sige at den var fantastisk, min søn på 7 år, syntes den var super god ?? bestemt et besøg værd. Vi ser frem til Shrek næste år ?

Birthe Og Ralph Pedersen: Vi så forestillingen lørdag, en fantastisk oplevelse, som varmt kan anbefales ? vi glæder os til næste år ??

Helle Winther Karlsen: Fantastisk dag på Skansen i Hals☀️helt igennem en virkelig stor oplevelse, som kun kan anbefales på det varmeste. Vi glæder os til næste år ?