Billetter & Info 2017-07-15T07:49:25+00:00
Praktiske oplysninger
Regnvejrsgaranti
Find vej
Skansen i Hals

Billetsalg

Spilletidspunkter:

Torsdag d. 06/07 – kl. 19:00 udsolgt

Fredag d. 07/07 – kl. 19:00

Lørdag d. 08/07 – kl. 15:00  udsolgt

Søndag d. 9/07 – kl. 15:00 udsolgt

Mandag d. 10/07 – kl. 19:00

Tirsdag d. 11/07 – kl. 19:00

Onsdag d. 12/07 – kl. 19:00 udsolgt

Torsdag d. 13/07 – kl. 19:00 udsolgt

Fredag d. 14/07 – kl. 19:00

Lørdag d. 15/07 – kl. 15:00 udsolgt

Billetpriser:

Voksne: 120 kr (online)
(140 kr ved indgangen)

Børn 4-11 år: 70 kr (online)
(80 kr. ved indgangen)

Børn u/4 år er gratis

Køb billetter her
Skansespillet 2017, Musicalen Shrek
Billetsalg
Regnvejrsgaranti
Find vej
Skansen i Hals

Praktiske oplysninger

• Onlinebilletsalget til dagens forestilling lukker 4 timer før forestillingens start. Resterende billetter sælges ved indgangen fra en time før forestillingens start.

• Der er ikke nummererede pladser.

• Der er 400 stolepladser + plads på græsplænen foran scenen, til dem, som vil helt tæt på.

• Af hensyn til de øvrige publikummer er det ikke tilladt at medbringe egne stole, men tag gerne en pude eller et tæppe med.

• Der er toiletfaciliteter på pladsen, dog ikke handicaptoilet. Dette forefindes på Hals Havn – to minutters gang fra Skansen.

• Der kan købes kaffe, te, kakao, popcorn, is, slik, øl, vand og vin i forbindelse med forestillingerne, ligesom vi håber at I vil støtte vores forening ved at købe nogle lodder i vores kæmpe lotteri.

• Det er ikke er tilladt at videofilme forestillingen og mobiltelefoner skal være slukket under selve forestillingen af hensyn til lydudstyret.

• Forestillingen varer ca. 2 timer og 45 minutter inkl. pause.

• Vi åbner til Skansen 1 time før forestillingsstart, så kom bare i god tid.

God fornøjelse

Generelt omkring billetsalg.

• Billetter købes direkte via hjemmesiden. Du bliver guidet igennem systemet via vores billetpartner www.Place2book.dk og printer selv dine billetter ud og viser dem ved indgangen.

• Har du ikke mulighed for at printe dine billetter, så kan du bestille som mobilbillet eller blot notere billetternes nummer og henvende dig i billetvognen inden forestillingen.

• Det er muligt at købe sin billet på selve dagen, via vores søde billetpersonale ved indgangen, som åbner en time før forestillingens start. Forbehold for at forestillingen kan være udsolgt. Bemærk at billetprisen er lidt højere ved indgangen.

• BEMÆRK: Købte billetter refunderes ikke i tilfælde af aflysning men ombyttes i stedet til en anden forestilling!

• Rabat på Restaurant Strandvejen: Hvis I besøger restaurant Strandvejen i spilleperioden (6.-15. juli) får I 10% rabat på regningen, hvis I fremivser en billet til SHREK the Musical. (Rabatten kan benyttes hele spilleperioden, og altså ikke kun den dag, der står på billetten. Rabatten gælder for de personer, der har en billet, så hvis I er 4 personer, skal I altså have 4 billetter, hvis I alle skal have rabat.)

Billetsalg
Praktiske oplysninger
Find vej
Skansen i Hals

Regnvejrs-garanti

• Vi vil gøre næsten alt for at give publikum en god oplevelse, men vi kan ikke spille, når det regner! Scenen bliver meget glat, så det er alt for farligt for skuespillerne at agere. Desuden kan vores lydudstyr, kostumer og rekvisitter ikke tåle vandet.

• Hvis det regner inden forestillingens start, ser vi tiden lidt an og vurderer om det er en forbigående byge, der går over.

• Hvis det begynder at regne i løbet af forestillingen holder vi en pause, hvor vi vurderer om vi kan fortsætte efter en pause.

• Hvis vi er nødt til at aflyse forestilligen – eller stoppe midtvejs, gælder billetten til en hvilken som helst anden forestilling i spilleperioden.

• Hvis vi aflyser sidste forestilling gælder billetten til en valgfri spilledag året efter.

• Det danske vejr er lunefuldt – og den danske sommer kendetegnes ved byger, “som kommer og går”. Det er derfor ekstremt sjældent at vi flere timer i forvejen aflyser dagens forestilling: Vi håber altid på bedre vejr, og ofte har vi heldet med os. Skulle det ske at vi på forhånd aflyser dagens forestilling vil det blive annonceret her på siden og på vores facebookside.

Billetsalg
Praktiske oplysninger
Regnvejrsgaranti
Skansen i Hals

Find vej til Skansespillet

Byen Hals ligger ca. 30 minutters kørsel fra Aalborg.

Adresse:
Skansen 1, 9370 Hals

Billetsalg
Praktiske oplysninger
Regnvejrsgaranti
Find vej

Skansen i Hals

Skansen – et kulturelt samlingspunkt

Velkommen til Hals Skanse og Hals Museum. Her møder nutiden fortiden, her samles både lokale og turister, her er en oase, hvor der både er plads til afslapning, leg og aktiviteter.

Sidste år fandt 9.000 besøgende vej til skansen, for selv om det er mange år siden, anlægget var i militært brug, så lever historien i bedste velgående, og Hals Skanse ligger ikke stille hen. Det kan vi blandt andet takke Skansespillet for. Hvert år er lokale kræfter med til at skabe liv og gode oplevelser på skansen – til glæde for både lokale og turister, og det samarbejde er vi som museum meget glade for.
Det er vigtigt, at lokalsamfundet tager ejerskab på historien, at området bliver brugt og besøgt og ikke mindst, at vi fortsat har aktiviteter at samles om. Sortkrudtfestivalen, som i weekenden 25. og 26. juli fylder skansen med kugler, krudt, kanoner og masser af aktiviteter, er et andet godt eksempel på et arrangement, der tiltrækker mange gæster og er med til at brande Hals som en attraktiv destination.

Hvorfor er der en skanse i Hals?

Hals Skanse er Danmarks eneste fuldt bevarede enkeltskanse fra renæssancen og en af Danmarks helt unikke attraktioner. Den nuværende skanse blev bygget i 1653 af den danske for konge Frederik 3. for at beskytte indsejlingen til Limfjorden i tilfælde af krig og for at forhindre fjendtlige fartøjer i at trænge ind i fjorden. Skansen blev faktisk angrebet flere gange – både under Kejserkrigen, Svenskekrigene og til sidst Englandskrigene. På museet kan man se flere store kanonkugler, som er fundet i Hals.

I dag står det gamle anlæg stadig med volde og voldgrav, men de fleste af skansens bygninger er forsvundet, voldene har sat sig i bløde former, og broerne og tunnelgennemgange i voldene er fjernet. Træer og buske har fundet vej ind og gjort deres til at gøre skansen ugenkendelig som militært fæstningsanlæg, men til gengæld et yndet rekreativt område for såvel halsboere som turister.

Nye tider

Hals Museum og Aalborg Kommune har de seneste år arbejdet på at føre skansen tilbage til sit oprindelige udseende, som det så ud, da den blev bygget for over 360 år siden. Tøjhuset, der rummer museet, og Krudtkammeret er istandsat, og voldgraven er renset op. Tøjhuset mangler stadig en indvendig renovering, og i de følgende år indledes en gennemgribende opdatering af museet med nye moderne udstillinger, der fortæller om skansen og dens indflydelse på Hals by og omegn.

Tak til de mange frivillige og kreative ildsjæle, der er med til at skabe liv på skansen og sætte hele byen på landkortet og rigtig god fornøjelse med årets skansespil.

Thea Højvang Rasmussen, museumsinspektør
Hals Museum, en del af Nordjyllands Historiske Museum

Velkommen – kære Publikum!

Det er blevet sommer i Danmark. Turister fra alle egne af Danmark, og naturligvis også en masse udenlandske turister, sætter kursen mod Nordjylland med bagagen fyldt med forventninger om en sommerferie fyldt med en masse spændende oplevelser. Hvad enten ferien skal tilbringes i sommerhus, på camping, ferielejlighed eller andet, så er årets sommerferie vel den tid på året der byder på det allerstørste overflødighedshorn af ferieaktiviteter for hele familien. Det være sig de deciderede familieaktiviteter med forlystelser for både store og små, sjov for børn og barnlige sjæle. Og de mange tilbud gælder naturligvis ikke kun for turisterne – den nordjyske lokalbefolkning er mindst ligeså velkomne, og kommer da også trofast år efter år for at bakke op om Skansespillet.

Nordjylland har det hele! Her får man hele paletten: Nordjyllands hovedstad, Aalborg som tilbyder et utal af seværdigheder og attraktioner som kan tilfredsstille selv de mest kræsne, der holder af storbyens mangfoldighed. Alt lige fra et utal af hyggelige restauranter til de mange kulturelle tilbud såsom Aalborg Teater, Teater Nordkraft, en bred vifte af tilbud i Aalborg Kongres- og kulturcenter (Aalborghallen), Aalborg Symfoniorkester og meget, meget mere. Kort sagt – i Aalborg finder man musik og teater for enhver smag.

Er man mere til de lidt mere rolige omgivelser, kan man med fordel sætte kursen lidt mod øst. I den lille havneby Hals på østkysten af Nordjylland finder man en lille charmerende by, med hyggelige små gader, en havn med udsigt over Limfjorden og Kattegat og et historisk skanseanlæg fra 1653. Er man til musicals, friluftsspil og friluftsteater i det hele taget, er Hals Skanse absolut et besøg værd. På Hals Skanse opføres nemlig i juli måned det berømte Skansespil, som siden 1988 har været en årlig tilbagevenden begivenhed, der tiltrækker turister og lokale fra hele Nordjylland, ja sågar også udenlandske turister har hver sommer valgt at gøre netop opførelsen af Skansespillets årlige sommerspil til et fast indslag i deres sommerferie.

I den lune sommeraften er det blevet en tradition for mange, at man medbringer sin egen picnic-kurv fyldt med sandwich og andre lækkerier, mens man hygger sig sammen med familie og venner til det årlige sommerspil.

Nordjylland og Hals har rigtig mange oplevelser at byde på, når man sætter den hektiske hverdag på standby og drager i sommerlandet, hvad enten det er for at slappe af, være aktive, lade sig forkæle eller måske simpelthen bare vælge hele pakken!