Alice i Eventyrland, Bag spejlet – Skansespillet 2019

Fra d. 4.-13. juli præsenterer Skansespillet en ny fortolkning af Lewis Carroll’s gamle klassiker, “Alice i Eventyrland” – en forestilling, som vil vække glæde og begejstring, uanset om man kender og elsker originalen, eller om man oplever historien for første gang. Det hele serveres af et sprudlende hold skuespillere og et toptunet professionelt orkester.

Alice er i gang med et spil skak, da hun pludselig hives ind gennem et spejl til en eventyrverden, hvor skakbrikkerne bliver levende. Her bliver hun terroriseret af Den Røde Dronning, beskyttet af Den Hvide Ridder og jaget af Jabberwock på sin spændende rejse gennem den glemte skov, hvor hun bl.a. møder Klumpe Dumpe, Tweedle Dum og Tweedle Dee, løven og enhjørningen. Tag med på hendes eventyr i en musical-forestilling for hele familien, spækket med iørefaldende musik, spektakulær koreografi og skøre karakterer. 

Forestillingen er skrevet af tekstforfatter Chris Blackwood og komponist Piers Chater Robinson, som med stor respekt for den originale bog har genfortalt historien og givet den nyt liv.

Forestillingen opføres fra d. 4. til og med 13. juli 2019 på Skansen i Hals. Hverdage kl. 19 og weekend kl. 15 

Voksne Forsalg: kr. 125,- Ved indgangen: kr. 150,-
Børn (4-11 år) Forsalg: kr.   75,- Ved indgangen: kr. 90,- 

2018-07-17T08:38:07+00:00